FAQ

Hvad er PicoSure?

PicoSure regnes inden for laserteknologi for en revolution i forhold til sikker og effektiv fjernelse af tatoveringer. PicoSure laseren sender laserenergi til tatoveringen og opløser den, uden at pigmentet og vævet rundt om tilføres stor varme. Dette kan lade sig gøre, fordi den er over 10 gange hurtigere end de gamle Q-Switched lasere (nanosekundbaseret). Behandlingen er både hurtigere og mere skånsom end før muligt.

Hvor mange behandlinger skal der til?

PicoSure er så effektiv en laser, at vi kun skal bruge mellem en tredjedel og halvdelen af det antal behandlinger, man normalt ville bruge med traditionel behandling med Q-Switch-laser. Det betyder, at vi på bare 4-6 behandlinger kan fjerne tatoveringer, som kræver 12-14 behandlinger med Q-Switched lasere.

Hvor længe varer en behandling?

Selve behandlingen med laseren varer kun nogle få minutter, dog afhængigt af tatoveringens størrelse. Vi gennemgår altid behandlingen med dig, før vi går i gang og rådgiver dig i forhold til efterbehandling. Alt i alt, med gennemgang og rådgivning, tager en behandling 20-30 minutter.

Kan tatoveringen forsvinde helt?

Amatørtatoveringer kan i de fleste tilfælde fjernes ved 3-4 behandlinger. Professionelle tatoveringer med meget blæk, som f.eks. sort tribal, kan kræve op til 6-7 behandlinger, før det ønskede resultat er opnået.

Nogle gange kan pigmentet i huden, der hvor tatoveringen er blevet fjernet, fremstå lysere end huden rundt om, så det ligner en ’spøgelsestatovering’. Pigmentet vil typisk vende tilbage af sig selv efter noget tid.

Hvad koster det?

Prisen bestemmes ud fra prisen pr. behandling og hvor mange behandlinger, der er behov for. Du kan læse mere om vores priser på vores side med priser Se priserne her.

Kan behandlingen give ar eller andre bivirkninger?

Traditionelle Q-Switch-lasere kan efterlade ar og/eller lyst pigment, fordi de tilfører ret meget varme til pigmentet og vævet rundt om. Real Skin bruger PicoSure som ikke tilfører væsentlig varme til behandlingsområdet. Det gør processen meget mere skånsom, samtidigt med det mindsker risikoen for at få ar eller lyst pigment i behandlingsområdet.

Hvor længe skal der gå mellem behandlingerne?

Der skal gå 6 uger mellem hver behandling med PicoSure. En traditionel Q-Switch-laser kræver, der går mellem 6 til 8 uger mellem behandlingerne.

Normalt vil vi bruge mellem en tredjedel og halvdelen af det antal behandlinger, man ville have behov for med Q-Switch. Det betyder eksempelvis, at vi på 4 behandlinger kan fjerne tatoveringer som kræver 12 med Q-Switch (Revlite/Medlite, Trivantage m.fl.). Dette betyder, at den totale tid, du skal afsætte til at få fjernet din tatovering, udgør 6 måneder med PicoSure, hvor du ville skulle bruge 18 måneder med Q-Switch.

Gør det ondt?

Behandlingen føles som en varm elastik, der rammer huden og er ovre på få minutter. De fleste vælger at gennemføre behandlingen uden nogen form for lokalbedøvelse, hvis deres tatovering er meget lille.Vi anbefaler lokalbedøvelse til de fleste store tatoveringer. Du kan købe Tapin eller Emla lokalbedøvendecreme i håndkøb på dit lokale apotek. Denne creme påføres 1-2 timer inden din behandling og hjælper meget med smertelindring. Mere info følger ved booking.

Vi køler det behandlede område ned med kold luft før, under og efter behandlingen, for at gøre behandlingen og den efterfølgende helingsproces mere skånsom og effektiv. Vi bruger det nyeste udstyr til køling, nemlig en Cryo 6 fra Zimmer. Den køler med minus 30 grader kold luft, og er uundværlig.

Hvad slags efterbehandling er nødvendig?

Da alle behandlinger er forskellige, rådgiver vi dig om, hvordan du bedst sikrer en hurtig heling på dagen. Du får al information på skrift og på mail.

faq

Udviklet af www.online-results.dk